Hi Elad
Jeg kan ikke vælge at tro eller det modsatte på mine minder kan jeg finde et jeg der tror. Nej. Men i mit hovede kører der billeder og film af minder. Spontant og helt uden for min kontrol. Et stykke musik høres og straks kører der en film bag øjnene, selv mens jeg ser på noget andet, jeg er 22 år på et hotel i Haifa, arbejder der. Udsigt over hele bugten ud til Akko. Vi har stået der. Hotellet hed Panorama, sangen hedder Yesterday. En duft et syn et ord enbevægelse alt kan sætte gang i minder. Jeg er ikke i kontrol.
Men jeg bærer på en dyb sorg, der også melder sig med heftighed eller er i ro som en murren i en tand. Det er heller ikke under min kontrol. Men det tynger. Du har fået den lange version af mit svar.
Det kræver sin mand eller kvinde at “vågne”. Ikke gjort på en dag.
Kh Hannah
1) Hvad er sorgen over? Hvad er mistet?
2) Er Filmen med minderne "bag oejnene"?
Jeg ved godt det bare kan vaere en talemaade, eller konventionel nutidig tro "minder koerer i hjernen". Men i denne undersoegelse er det vigtigt at du skriver hvad der faktisk er erfaret. Saa laeg maerke til talemaader der kan lyde uskyldige og maaske er det, men maaske ubevidst opretholder "at leve i tankerne og forestillingerne" frem for at laegge maerke til hvad der er tilstede.
Kram