Ingen hjemme

Dansk, Nederlands, Italian
User avatar
Ingen
Posts: 1643
Joined: Mon Sep 19, 2011 8:39 pm
Location: Denmark

Re: Ingen hjemme

Postby Ingen » Tue Jun 26, 2012 10:44 pm

Nu hold op med at brokke dig over at det du ser er ikke godt nok. Du ser ikke noget endnu.
Men jeg ved ikke rigtig hvad det betyder for mig. Når jeg skal tænke eller se den videre end det så går jeg i stå.
Det betyder at du skal bruge hukommelsen (eller det du tror er hukommelse, kunne jo også være forkert!) til at definere "dig.". Du kan ikke mærke dig, du kan bare konstruere "dig" med hjælp af tanker. Og ikke engang det. Tankerne gør alt af sig selv.

Jeg genkender noget af det, men alligevel kan jeg ikke gennemskue hvordan brikkerne hænger sammen, så det bliver til en sammenhængende historie.

Der findes ikke nogen sammenhængende historie. Der er punktuelle kropsfølelser, der er syn, der er lyd, der er duft, der er tanker. Alt sker for sig selv uafhængig af hinanden, en strøm af indtryk som er i konstant bevægelse.

Og ud af det bliver der konstrueret en historie om "jeg" som holder trådene i hånden. Den historie bliver fortælt på ny igen og igen, med forandringer.

Kan du finde noget jeg som er mere en en historie? Er det jeg du fortæller om idag det samme som du troede på for et par år siden?

User avatar
Cubic77
Posts: 25
Joined: Sun Oct 23, 2011 7:34 am

Re: Ingen hjemme

Postby Cubic77 » Thu Jun 28, 2012 10:09 pm

Jeg er her endnu. Min 1,5 årlige søn og arbejdet efterlader desværre for lidt tid til reflektion. Jeg vender tilbage i morgen.

User avatar
Cubic77
Posts: 25
Joined: Sun Oct 23, 2011 7:34 am

Re: Ingen hjemme

Postby Cubic77 » Fri Jun 29, 2012 11:07 pm

Det jeg som jeg tror jeg er i dag er ikke det samme som for 2 år siden. For 2 år siden var jeg ubevidst om at det kunne være på andre måder. Jeg levede "lykkeligt" i min uvidenhed. Nogle gange kommer der tanker om alt denne søgen overhovedet er det værd. Det var måske nemmere bare at fortsætte i uvidenhed. Jeg har faktisk prøvet at glemme det hele og bare leve livet som før med de problemer og glæder der nu engang er. Men desværre er det ikke bare sådan at glemme igen når først man har fået færten af en anden sandhed. Så selv om de sidste par år har bragt mere frustration og forvirring en nogensinde før, så er der ingen vej tilbage.

Selvom processen er mega frustrerende så er jeg bare glad for at jeg stødte på jer nu, og ikke efter 30 år med satsangs, guruer og meditation:-)

Har brug meget tid i dag på at se. Bare se på ting. Se på tanker der dukker op. Prøve at spore dem tilbage til kilden. Se på andre mennesker og prøve at se om de også bare handler pr automatik.

Når jeg ser på en ting og prøver bare at se uden hukummelse eller mærkater, så er der kun at se. Jeg kan ikke finde nogen inde bagved der ser og alligevel føles det som om det er mig der ser. Jeg kan ikke bevise at der er en jeg der ser. Jeg kan ikke findes, men alligevel er jeg her.

Når jeg lytter føles det som om grænsen går ved øret. Og alligevel kan lyden fylde hele hovedet. Der er helt sikkert lyd og der er helt sikkert krop og hjerne som registrerer lyden og tanke om at jeg lytter. Selvom det måske bare er en tanke om et jeg som lytter så kan jeg ikke ryste følelsen af jeg væk. Det tætteste jeg kan komme er en intellektuel forståelse for at eftersom lyden er der og bliver registret hvorvidt min bevidsthed er rette på den eller ej, så kan det ikke være nødvendig med et jeg for at opleve lyden.

Prøver igennem dagen at følge tankerne og se hvordan de bare som skyer ser driver forbi. Det er ikke så effektiv en tilstand på en arbejdsplads:-) syntes ikke det hjælper meget. Stadig en stærk følelse af jeg. Bedst er det når jeg bare kan sidde i helt stilhed og observere. Efter lidt tid bliver der en sitrende distance til tanker og indtryk og en lille forståelse af at det hele godt kunne ske helt af sig selv. Vil prøve at få mere tid til det i morgen.

Efter noget fremskridt for nogle dage siden så virker det som om jeg er trådt et skridt frem og to skridt tilbage. Havd gør jeg. Jeg er ikke i særligt godt humør disse dage. Mange tanker om frustration. Mange tanker om hvad det hele overhovedet gør godt for. Tanker og frustration over mangel på svar og mening og mål i livet. Det var nemmere da hjernen bare var optaget hele tiden af hverdagens småproblemer:-)

User avatar
Ingen
Posts: 1643
Joined: Mon Sep 19, 2011 8:39 pm
Location: Denmark

Re: Ingen hjemme

Postby Ingen » Sat Jun 30, 2012 12:07 pm

Det var måske nemmere bare at fortsætte i uvidenhed. Jeg har faktisk prøvet at glemme det hele og bare leve livet som før med de problemer og glæder der nu engang er. Men desværre er det ikke bare sådan at glemme igen når først man har fået færten af en anden sandhed
der kan du se at du ikke bestimmer, hvad der skal ske.
Når jeg lytter føles det som om grænsen går ved øret. Og alligevel kan lyden fylde hele hovedet. Der er helt sikkert lyd og der er helt sikkert krop og hjerne som registrerer lyden og tanke om at jeg lytter.
Bullshit, havde jeg nær sagt. Hjernen er ikke i din direkte erfaring, det er noget du har lært.

Prøv igen. Kun lytte. Ikke tænke. Jeg kan ikke forestille mig at du hører en grænse ved øret (eller at du kan mærke øre overhovedet). Eller at lyden fylder hovedet. Du kan ikke høre hovedet. LYT!
Prøver igennem dagen at følge tankerne og se hvordan de bare som skyer ser driver forbi. Det er ikke så effektiv en tilstand på en arbejdsplads:-) syntes ikke det hjælper meget.
Hvad skal det hjælpe til? Hvad forventer du? Tankerne bliver ved at komme og gå.
Stadig en stærk følelse af jeg.
Du forventer, at det forsvinder. Det gør det ikke. Det handler om en skift i perspektiv, ikke andet. Det kan godt være at du bliver skuffet når du ser det. Der er allerede nu ikke noget jeg, så ingenting kommer til at ændre sig.

Det der stærke følelse af jeg, kan du beskrive det nærmerer?
Hvad består det af?
Mange tanker om hvad det hele overhovedet gør godt for. Tanker og frustration over mangel på svar og mening og mål i livet. Det var nemmere da hjernen bare var optaget hele tiden af hverdagens småproblemer:-)
Mangel på svar og mening og mål i livet? Hvad hvis der er ikke mere til livet end grønne blade og fuglesang og hverdagens småproblemer, og alt er DET, inklusiv nogle tanker om at der burde være mere?

User avatar
Cubic77
Posts: 25
Joined: Sun Oct 23, 2011 7:34 am

Re: Ingen hjemme

Postby Cubic77 » Mon Jul 02, 2012 10:15 pm

Der er bare lyd. Det er det eneste svar jeg kan komme frem til. Det er der bare. Ingen begyndelse, ingen slutning men bare er. Jeg kan ikke finde noget sted hvor lyden slutter og jeg starter. som om lyden fylder alt.

Hvad betyder det?

Har haft lidt af de samme oplevelser med syn men alligevel ikke. Det virker sværere med synet. Som om det sætter gang i flere tanker/minder end lyd. Men alligevel øjeblikke hvor det virker som om der bare er syn og det ikke er nødvendigt med nogen til at se. Men det er kun splitsekunder og så tilbage i kroppen og tilbage i jeg følelsen.

Hvad er denne følelse af jeg. Det er stadig denne blanding af denne krop, de følelser og tanker der opstår, de ting der ses og høres. Der er en klar fornemmelse for at jeg er her og derovre er min kæreste. Som i to individer med hver sine følelser og tanker. To individer med hvad der umiddelbart virker som fri vilje. Og det selvom jeg godt kan se at fri vilje er en illusion.

Jeg har nok svært ved at acceptere at der ikke er mere til livet en det der sker lige nu. På den ene side så giver det perfekt mening og på den anden side så sætter det alle mulige tanker i gang, som "hvad er meningen så", "hvorfor gå på job, hvis der alligevel ikke er et jeg", "hvor finder man glæde hvis der ikke er nogen til at være glad".

Men alligevel så ville alting jo være løst hvis der ikke er noget jeg og illusionen brister og fader væk. For så bliver alle spørgsmålene jo ligepludeselig ligegyldige for alt er bare som der er og sker som det sker. Både de umiddelbare dårlige og de umiddelbare gode ting. Efter jeg illusionen er brudt burde der jo ikke være flere spørgsmål om hvem jeg er eller hvad jeg er.

User avatar
Ingen
Posts: 1643
Joined: Mon Sep 19, 2011 8:39 pm
Location: Denmark

Re: Ingen hjemme

Postby Ingen » Tue Jul 03, 2012 10:33 pm

Der er bare lyd. Det er det eneste svar jeg kan komme frem til. Det er der bare. Ingen begyndelse, ingen slutning men bare er. Jeg kan ikke finde noget sted hvor lyden slutter og jeg starter. som om lyden fylder alt.
Præcis. Det er måske lidt sværer med synet, men princippet er det samme. I direkte erfaring af sanseindtrykkene er der ikke nogen jeg. Det kommer først bagefter som tanke: "jeg ser", "jeg hører" osv.

Jeg anbefaler, at du virkelig laver de her øvelser. Se efter, om der er en jeg. Med dine fysiske øjne, øre, næse...
Jeg har nok svært ved at acceptere at der ikke er mere til livet en det der sker lige nu.
Ja, jeget har svært med at acceptere det. Jeget (eller hellere sagt: jeg-tankemønstret) vil altid have noget andet, noget bedre. Det er det det består af.

Men, det er ikke noget som DU skal eller kan acceptere. Der er bare ikke mere til livet end der sker lige nu. Kun i tanker, i historier om fremtidig lyksalighed. Time to get real!
Efter jeg illusionen er brudt burde der jo ikke være flere spørgsmål om hvem jeg er eller hvad jeg er.
Der kommer ikke til at være en særlig tilstand. Alle følelser, fornemmelser, konditioneringer osv. vil stadigvæk være der. Også glæde, naturligvis. Der er ikke ANDET end det. Der er ikke en "jeg" som væver all det her ting sammen.

Hvad består selvet af du har så svært med at slippe?


Return to “Other Languages”

Who is online

Users browsing this forum: No registered users and 1 guest