Ingen hjemme

Dansk, Nederlands, Italian
User avatar
Cubic77
Posts: 25
Joined: Sun Oct 23, 2011 7:34 am

Ingen hjemme

Postby Cubic77 » Sat Jun 09, 2012 11:35 pm

Hej ingen

Invitation til en snak. Efter at have søgt nogle år intensivt efter svar og sandhed så stødte jeg i december 2011 på dette forum. Denne indre dialog som praktiseres her resonerede godt med den ide jeg havde om hvad det var jeg søgte. Jeg var igennem en guidet snak og havde også glimt af noget men fik aldrig rigtigt hul på bylden of endte med at blive lidt opgivende omkring det hele og har faktisk helt tilsidesat min "søgen" siden sidste år. Jeg fik den der " så kam den fanme også være ligemeget holdning" til hele den spirituelle del af mit liv.

Jeg ved faktisk ikke hvorfor men de sidste par uger har jeg haft lyst til at tage tråden op igen og grave lidt dybere. Jeg har før nået til en intellektuel forståelse af at jeg er en illusion og min ide om et selv ikke er andet en endnu en tanke. Men derfra og til at føle den enhed med alt og fuldstændig bare være, er der lang vej. Min hjerne spænder ben for mig. Når jeg prøver at meditere over spørgsmål som "hvem er jeg" så bliver jeg endten helt blank, eller mine tanker driver langt væk eller jeg falder simpelthen i søvn:-) jeg kan læse om self inquiry procesen og være helt klar omkring både process og andres resultater, men når jeg så selv skal igang, så føler jeg mig som en 1. Klasse elev der prøver at tage studentereksamen i matematik på højniveau. Jeg går helt i sort. Så jeg håber du guide mig igennem det så jeg kan få smidt min forestilling om hvem jeg er.

User avatar
Ingen
Posts: 1643
Joined: Mon Sep 19, 2011 8:39 pm
Location: Denmark

Re: Ingen hjemme

Postby Ingen » Sun Jun 10, 2012 11:05 pm

Hej Cubic,

Tak for din introduktion. ja, lad os snakke.
Så jeg håber du guide mig igennem det så jeg kan få smidt min forestilling om hvem jeg er.
Hvad har du for en forestilling hvem du er?

User avatar
Cubic77
Posts: 25
Joined: Sun Oct 23, 2011 7:34 am

Re: Ingen hjemme

Postby Cubic77 » Mon Jun 11, 2012 6:18 am

Hvis jeg parkere hvad jeg har læst og bare fokuserer hvad der kommer når jeg mærker efter, så vil jeg sige at jeg er denne krop med dens følelser, hukommelse, underbevisthed og overbevisthed. De fleste ting jeg gør er drevet underbevistheden via indlærte mønstre eller via reaktion på udefrakommende lyde, syn, lugte etc. Dette kører som per automatik og uden behov for konstant stillingtagen og det driver det meste af værket:-)

Men så er der den del som tager sig af min øjeblikkelige opmærksomhed. Her virker det som at jeg tager mere bevidste valg. Dog stadig ofte også som næsten øjeblikkelig reaktion på ydre (eks. Lyde) påvirkninger eller indre tanker, men også det der i hvert tilfælde virker som beviste valg/tanker. Tanker som jeg beslutter mig for at tænke og som resulterer i handlinger, som er mine.

User avatar
Ingen
Posts: 1643
Joined: Mon Sep 19, 2011 8:39 pm
Location: Denmark

Re: Ingen hjemme

Postby Ingen » Mon Jun 11, 2012 9:31 am

Lad os starte med det her:
Hvis jeg parkere hvad jeg har læst og bare fokuserer hvad der kommer når jeg mærker efter, så vil jeg sige at jeg er denne krop med dens følelser, hukommelse, underbevisthed og overbevisthed.
Er du kroppen eller er det din krop? Er du hukommelsen eller har du en hukommelse?
De fleste ting jeg gør er drevet underbevistheden via indlærte mønstre eller via reaktion på udefrakommende lyde, syn, lugte etc. Dette kører som per automatik og uden behov for konstant stillingtagen og det driver det meste af værket:-)
Det er rigtig. Stort set alt kører per automatik. Men hvad gør at du tror, det er en personlig underbevidsthed som gør det? Hvordan kan du mærke underbevidstheden, her og nu? Eller at du har en underbevidsthed?
(Du ved, at vi snakker kun om direkte erfaring her, ikke noget som du har læst eller hørt!)
Tanker som jeg beslutter mig for at tænke og som resulterer i handlinger, som er mine.
Det tager vi senere.

User avatar
Cubic77
Posts: 25
Joined: Sun Oct 23, 2011 7:34 am

Re: Ingen hjemme

Postby Cubic77 » Tue Jun 12, 2012 5:23 am

Er du kroppen eller er det din krop? Er du hukommelsen eller har du en hukommelse?
Jeg er ikke kroppen. Umiddelbart vil jeg sige at jeg har en krop. Eller at kroppen er en del af mig. Det samme med hukommelsen. Jeg har en hukommelse.
Men hvad gør at du tror, det er en personlig underbevidsthed som gør det? Hvordan kan du mærke underbevidstheden, her og nu? Eller at du har en underbevidsthed?
Fordi den styrer ting som er med i den pulje af ting som jeg vil definere som mig. Jeg ikke sige om den samme underbevisthed også påvirker min nabo, men jeg kan konstatere at den påvirker mig. Underbevistheden viser sig som tanker og automatiske handlinger. Som en computer der er programmeret til at afspille nogle programmer og styre nogle funktioner udfra specielle reaktionsmønstre. Men grundliggende set så mærker jeg vel den som tanker og så det at der er noget som sørger for jeg trækker vejret og kører bilen, selv når min bevidsthed er fokuseret på andre ting.

User avatar
Ingen
Posts: 1643
Joined: Mon Sep 19, 2011 8:39 pm
Location: Denmark

Re: Ingen hjemme

Postby Ingen » Tue Jun 12, 2012 8:58 am

Jeg er ikke kroppen. Umiddelbart vil jeg sige at jeg har en krop. Eller at kroppen er en del af mig. Det samme med hukommelsen. Jeg har en hukommelse.
Så, nu skal du være ret præcis.
Hvad er det for noget, som "har" en krop? Eller som "har" en hukommelse?

Eller, hvis du mener, at kroppen er en del af dig: Kan du så definere, hvad der er de andre dele?

Jeg siger, du skal være præcis, fordi "jeget" har det med at smutte altid lige væk ud af rækkeviden. Jeg siger jo at det er sådan, fordi det ikke findes, man det skal du selv finde ud af.
Underbevistheden viser sig som tanker og automatiske handlinger. Som en computer der er programmeret til at afspille nogle programmer og styre nogle funktioner udfra specielle reaktionsmønstre. Men grundliggende set så mærker jeg vel den som tanker og så det at der er noget som sørger for jeg trækker vejret og kører bilen, selv når min bevidsthed er fokuseret på andre ting.
Så til at opsummere: Den såkaldte underbevidsthed mærkes via tanker og automatiske handlinger.
dvs. tanker dukker op og automatiske handlinger sker.
Hvordan ved du at der er en personlige underbevidsthed? Hvem trækker vejret udover kroppen og luften?

User avatar
Cubic77
Posts: 25
Joined: Sun Oct 23, 2011 7:34 am

Re: Ingen hjemme

Postby Cubic77 » Wed Jun 13, 2012 9:31 pm

Det er svært det her:-) min hjerne slår knuder eller går helt blank. Hvordan slukker jeg for den lille stemme inde i mit hoved som leger kommentator til det hele. I bund og grund er det nok den stemme, den indre dialog som jeg forbinder mest med "mig". Samme stemme som dikterer det jeg skriver nu. Men hvor den stemme kommer fra aner jeg ikke. Jeg kan ikke pege på et sted hvor jeg er. Ikke andet end at det føles som om jeg er inde i mit hoved.

Hvad er det for noget der har en krop? Det er nok mere at jeg er min krop, men jeg er ikke kun min krop. Jeg er også min hukommelse og jeg er også samtidig mine følelser og mine tanker. Jeg er dIet hele på en gang.

Hvem trækker vejret ud over kroppen og luften? Den er god:-) det har jeg svært ved at sætte ord på. Den første følelse er jo at det gør jeg da, men ved nærmere undersøgelse så sker det jo egenlig bare automatisk. Men så alligevel så virker det jo som at jeg godt kan beslutte at NU tager jeg et stort åndedrag.... Og så tilbage på autopilot. Hvis der ikke er et jeg som tager den beslutning eller hvis der ikke er et jeg som tænker de tanker der kommer eller fører denne indre dialog, hvad er det så?

Jeg er ikke sikker på jeg overhovedet fik svaret på dine spørgsmål eller om jeg bare kører i cirkel.

User avatar
Ingen
Posts: 1643
Joined: Mon Sep 19, 2011 8:39 pm
Location: Denmark

Re: Ingen hjemme

Postby Ingen » Wed Jun 13, 2012 11:29 pm

Det er svært det her:-) min hjerne slår knuder eller går helt blank.
Godt!!!!!!!
Hvordan slukker jeg for den lille stemme inde i mit hoved som leger kommentator til det hele. I bund og grund er det nok den stemme, den indre dialog som jeg forbinder mest med "mig". Samme stemme som dikterer det jeg skriver nu.
Du skal ikke (prøve at) slukke den stimme, du skal bare iagttage hvad der foregår. Er det en stimme? Eller er det en tanke som dukker op? Hvem bestimmer, hvad stimmen - tankerne - siger? Hvis den stimme er dig, så kan du jo bestimme, hvad den skal sige, vel?
Ved du, hvad din næste tanke kommer til at være?
Og så tilbage på autopilot. Hvis der ikke er et jeg som tager den beslutning eller hvis der ikke er et jeg som tænker de tanker der kommer eller fører denne indre dialog, hvad er det så?
Først skal du finde ud af om der overhovedet findes en jeg, som tager en beslutning. Og bagefter kan du spekulere over, hvorfor man tror, at der skal være en som tager en beslutning. Hvis æblerne falder ned fra træet, så tror du jo heller ikke at træet tager beslutningen at spytte dem ud. :)

User avatar
Cubic77
Posts: 25
Joined: Sun Oct 23, 2011 7:34 am

Re: Ingen hjemme

Postby Cubic77 » Thu Jun 14, 2012 9:54 pm

Ved du, hvad din næste tanke kommer til at være?
Jeg er kommet frem til at langt det meste af tiden ved jeg ikke hvad min næste tanke vil være. Men tanken og den efterfølgende tanke om at det er mig som har fået tanken sker nogle gange så hurtigt at det virker som om jeg har besluttet mig for at tænke den tanke. alligevel så føles det stadig som om at der er et jeg som kan beslutte sig for at tænke noget bestemt.

User avatar
Ingen
Posts: 1643
Joined: Mon Sep 19, 2011 8:39 pm
Location: Denmark

Re: Ingen hjemme

Postby Ingen » Thu Jun 14, 2012 10:51 pm

Jeg er kommet frem til at langt det meste af tiden ved jeg ikke hvad min næste tanke vil være.
Ved du nogensinde hvad din næste tanke vil være? Eller blever en tanke altid udløst af et eller anden impuls, som fx. en erindring som dukker op, en sanseindtryk, en kropsfornemmelse...
Men tanken og den efterfølgende tanke om at det er mig som har fået tanken sker nogle gange så hurtigt at det virker som om jeg har besluttet mig for at tænke den tanke.
Men du gennemskuer det nu. Eller hvad? Tror du ikke mere at du træffer beslutninger? Hvis der blever tilbudt kaffe og te, hvordan forgår valget? Eller den beslutning: Skal jeg spise en is / drikke en øl eller skal jeg heller være fornuftig?
alligevel så føles det stadig som om at der er et jeg som kan beslutte sig for at tænke noget bestemt.
Hvordan tror du det vil føles, når du har gennemskuet, at du har ingen kontrol over tankerne, at tankerne bare sker?

User avatar
Ingen
Posts: 1643
Joined: Mon Sep 19, 2011 8:39 pm
Location: Denmark

Re: Ingen hjemme

Postby Ingen » Sat Jun 16, 2012 11:18 pm

Er du der, Cubic?

User avatar
Cubic77
Posts: 25
Joined: Sun Oct 23, 2011 7:34 am

Re: Ingen hjemme

Postby Cubic77 » Sun Jun 17, 2012 10:09 pm

Ja:-) det kom lige familie fest på tværs.

Jeg er nok gået lidt i stå. Når jeg studerer mine tanker så kan jeg egentlig godt se at de bare opstår ud fra enten indre (tanker, minder følelser) eller fra ydre påvirkninger og så kommer der en yderligere tanke ovenpå som siger at det er "mine" tanker.

Men det er som om det er flygtig realisering. Den kræver fokus og koncentration for ikke at glide tilbage i "jeg" tankestrømmen. Og jeg syntes ikke denne realisering gør nogen forskel. Måske jeg bare ikke har gravet dybt nok endnu men jeg føler mig stadig som et menneske seperat fra andre mennesker.

Du spurgte om hvad jeg forventer at det her? Jeg forventer at den indre dialog/stemme formindskes. Specielt den megative del. Jeg forventer at kunne leve mere i flow når jeg ikke er så begrænset af egoets tanker om frygt og selvkritik. Jeg håber på en større følelse af enhed med naturen og alt omkring mig. jeg håber at denne uendelig higen og søgen efter svar forsvinder og giver plads til bare at leve og nyde livet som det burde.

User avatar
Cubic77
Posts: 25
Joined: Sun Oct 23, 2011 7:34 am

Re: Ingen hjemme

Postby Cubic77 » Mon Jun 25, 2012 10:26 am

Her følger de samtaler vi har haft via PM den sidste uge mens forummet har været lukket:

endt: juni 18th, 2012, 10:24 pm
Fra: Ingen
Til: Cubic77
Cubic, jeg vil gerne bede dig om at poste hver dag hvis det er mulig (eller sige at du ikke har tid), og læse mine posts grundigt og svare på spørgsmålene. Ellers bliver det for anstrengende.
Når jeg studerer mine tanker så kan jeg egentlig godt se at de bare opstår ud fra enten indre (tanker, minder følelser) eller fra ydre påvirkninger og så kommer der en yderligere tanke ovenpå som siger at det er "mine" tanker.
Egentlig godt se? Eller kan du se? Eller kan du se og du vil ikke, og derfor venter du så længe med at svare?
Men det er som om det er flygtig realisering. Den kræver fokus og koncentration for ikke at glide tilbage i "jeg" tankestrømmen. Og jeg syntes ikke denne realisering gør nogen forskel. Måske jeg bare ikke har gravet dybt nok endnu men jeg føler mig stadig som et menneske seperat fra andre mennesker.

hvad er "jeg"- tankestrømmen? ovenpå skrev du at der kommer en tanke efter den anden, og så kommer der en "jeg"-tanke ovenpå...?

Tankerne holder ikke op. De er ikke dine tanker.
Men tanken og den efterfølgende tanke om at det er mig som har fået tanken sker nogle gange så hurtigt at det virker som om jeg har besluttet mig for at tænke den tanke.
Men du gennemskuer det nu. Eller hvad? Tror du ikke mere at du træffer beslutninger? Hvis der blever tilbudt kaffe og te, hvordan forgår valget? Eller den beslutning: Skal jeg spise en is / drikke en øl eller skal jeg heller være fornuftig?

Det har du ikke svaret på.

Tak for at skrive dine forventninger op. Vi vender tilbage til dem senere.

Ingen

------------------------------------------------------------------------
Sendt: juni 18th, 2012, 11:42 pm
Fra: Cubic77
Til: Ingen
Jeg vil gøre hvad jeg kan for at svare hver dag og på alle spørgsmål eller i det mindste fortælle at jeg har behov for mere tid. Jeg er taknemmelig for din hjælp.
Egentlig godt se? Eller kan du se? Eller kan du se og du vil ikke, og derfor venter du så længe med at svare?
Jeg ved ikke om jeg kan se det. Det er mere som små glimt af det. Brugte noget tid idag på at se på hvad frygt egentlig er og fandt frem til at en fantasi tanke kan fremkalde nøjagtigt samme følelser og fysiske reaktioner som en reel oplevet situation af frygt. Så på den måde lam jeg godt se at frygten bare er en tanke og en illusion men det ændrer ikke på at frygten opstår og det følelses som om den opstår for mig.
Det med frygten kom sig af jeg kiggede nærmere på hvad der kommer frem når sætningen "jeg er bare en illusion" udtrykkes. Det der kommer er en blanding af spænding og frygt. Spændt på hvad denne process åbner op for og spændt på at forstå "hemmeligheden". Men samtidig også en del frygt. Og nok mere end jeg først lige troede. Men der er en frygt for hvad dette vil gøre ved mig. Specielt en frygt for hvad andre vil tænke (en tanke jeg har måtte slås meget med) og en frygt for hvordan mit forhold til min søn og kæreste ændrer sig ved at indse at der ikke er noget jeg.
hvad er "jeg"- tankestrømmen?
Når alle tanker får "jeg" mærkatet på uden nogen reflektion over at det sker. Når jeg er tilbage i alt sker for mig, mod mig og på grund af mig.
Men du gennemskuer det nu. Eller hvad? Tror du ikke mere at du træffer beslutninger? Hvis der blever tilbudt kaffe og te, hvordan forgår valget? Eller den beslutning: Skal jeg spise en is / drikke en øl eller skal jeg heller være fornuftig?
Som reaktion på spørgsmålet dukker der nogle forskellige scenarier op inde i hovedet, forskellige tanker. Tanker for og imod de forskellige valgmuligheder. Tanker ud fra vaner, mønstre, minder, følelser, fysiske behov etc. Så bliver det ofte et tovtrækkeri mellem impulser og tanker om den endelige beslutning. Det som føles som jeg i hele denne process er ikke bare en del af processen i at tage valget men hele processen.

----------------------------------------------------------

Sendt: juni 19th, 2012, 10:37 pm
Fra: Ingen
Til: Cubic77
Men samtidig også en del frygt. Og nok mere end jeg først lige troede. Men der er en frygt for hvad dette vil gøre ved mig.
Ja. Det er helt normalt, og jeg vil sige, uden at se på frygt kommer du ikke viderer. Skub den ikke væk, prøv ikke at ignorere den. Inviter frygten nærmerer: den har en opgave: den "vil" beskytte dig. Betragt frygten som en ven, sig tak, og give den en knus. Og så se efter, hvad det er den vil beskytte. Er der noget til at beskytte?
Og er frygten en følelse som "du har", eller er det en følelse som dukker op som en sky og forsvinder igen, alt helt af sig selv?
Når alle tanker får "jeg" mærkatet på uden nogen reflektion over at det sker. Når jeg er tilbage i alt sker for mig, mod mig og på grund af mig.
Hvordan er det med tankerne. Har du kontrol over dem? Eller dukker de også op som skyer på himlen? Er der nogen som ærgrer sig over de "forkerte" tanker, eller er "skide jeg-tanker!!" også kun en tanke som dukker op i rækken? Bliver jeget virkelig af det?

I sted af at fokusere på inholdet af tankerne, prøv at gennemskue mekanismen. Vær nysgerrig: hvordan bliver det imaginære jeg konstrueret, igen og igen og igen?

Om beslutninger:
Det som føles som jeg i hele denne process er ikke bare en del af processen i at tage valget men hele processen.

Det er rigtig nok. Der findes kun få etiketten "jeg beslutter noget".

Se efter i løbe af dagen: Beslutter du at kløre dig på hovedet? At smile på en person som går forbi? At bevæge benene når du går?

-------------------------------------------------------------

Sendt: juni 20th, 2012, 9:44 pm
Fra: Cubic77
Til: Ingen
Ja. Det er helt normalt, og jeg vil sige, uden at se på frygt kommer du ikke viderer. Skub den ikke væk, prøv ikke at ignorere den. Inviter frygten nærmerer: den har en opgave: den "vil" beskytte dig. Betragt frygten som en ven, sig tak, og give den en knus. Og så se efter, hvad det er den vil beskytte. Er der noget til at beskytte?
Og er frygten en følelse som "du har", eller er det en følelse som dukker op som en sky og forsvinder igen, alt helt af sig selv?
Jeg er ikke sikker på jeg forstår? Giv den et knus? Hvordan det? Hmm... Jeg prøver...
20 min senere...
Jeg har virkelig svært ved at fremkalde frygten og endnu mere ved at give den et knus. Det er som om min hjerne virkelig slårs imod for jeg kan dårligt holde fokus før jeg enten ryger over i totalt tilfældige tanker som intet har med dette at gøre eller at jeg halvvejs falder i søvn. Som om der bliver slukket for bevidstheden som en beskyttelse. Mit selv slås for sin eksistens.

Jeg kan ikke skelne mellem om jeg virkelig godt kan se mekanismen i hvordan tankerne opstår og hvordan "jeg'et" blot er et mærkat der kommer på i slutningen af en række automatiske tanker, eller om det bare er fordi jeg har læst andre steder at sådan burde det være? Tror mest det sidste for jeg føler ikke nogen forskel på for uger siden og nu. Ingen "åbenbaring".

I langt de fleste ting der sker i løbet af en dag, kan jeg godt se at der ikke er et jeg der beslutter noget, men at der bare er reaktioner. Alligevel så syntes jeg jo at jeg sidder lige nu og tager beslutninger om hvad jeg vil skrive til dig. Der er et jeg som spørger sig selv om hvad det er og beslutter sig for at skrive nogle svar ned på sin iPad. Men der er også "klø mygstik", som der ikke var nogen indre dialog omkring inden. Og så tilbage til taste på iPad. Hmm

Hvordan kommer jeg et spadestik dybere?

----------------------------------------------------------------------------------------

Sendt: juni 21st, 2012, 12:01 am
Fra: Ingen
Til: Cubic77
Som om der bliver slukket for bevidstheden som en beskyttelse. Mit selv slås for sin eksistens.


Bare noter det og lad det ligge for nu.
jeg føler ikke nogen forskel på for uger siden og nu. Ingen "åbenbaring".
Det eneste der kommer til at ændre sig er synsvinklen. Tankerne opstår lige som før. Der har aldrig været et jeg involveret i det, så hvordan kunne det forsvinde? For nogle er det en stor skuffelse, hvis der ikke kommer åbenbaringen med fyrværkeri.

Hvis du ikke kan se tanke-mekanismen så skal du bare blive ved til at kigge på det. Hvordan kommer dine tanker fra? Laver du dem? Hvordan? Kan du kontrolere tankerne?
Hvordan kommer jeg et spadestik dybere?
Se hvad der sker i din direkte erfaring, her og nu, uden at bruge hukommelsen:

Åben dine øjne og kig omkring. Hvad ser du? Er der et dig som ser alt det, eller er alt bare der, uden anstrengelse, af sig selv?

Når du lukker dine øjne og hører lydene, hvor er grænsen mellem dig og lyden? Er der en grænse? Er der en dig, eller er der bare lyd?

---------------------------------------------------------------------

Sendt: juni 22nd, 2012, 7:39 am
Fra: Cubic77
Til: Ingen

Okay. Har kigget nærmere på de der tanker:-) jeg kan jo ikke kontrollere en skid.
Jeg kan ikke stoppe en tanke halvvejs. Jeg kan prøve men det er som skære i væske. Tanken bliver kun delt kortvarigt og flyder sammen igen på den anden side af bladet.
Jeg kan heller ikke bestemme den næste gang. I hvert tilfælde ikke alle de næste tanker. De kommer bare. Inspireret af den mindste påvirkning, lyd, følelse etc. Jeg forstår bare stadig ikke mekanismen bag når "jeg" vælger at tænke på en lyserød elefant.
Jeg kan absolut heller ikke stoppe tanker. Det er nok det den mest umulige opgave.

Når jeg kigger nærmere på jeg tanken. Jeg kan bedst forklare det som den stemme inden i hovedet som er længst tilbage i hierarkiet af tanker. Hvis jeg prøver at zoome ind på den så er det som om at det danner endnu en stemme bagved igen og den første " fordufter". Og sådan kan jeg fortsætte med stemme på stemme på stemme. Eller jeg på jeg på jeg. Så logisk set kan den stemme jo ikke være mig men bare endnu en tanke. Er jeg så det der alligevel observerer stemmerne/ tankerne? Eller er det bare et net af tanker så tykt at det danner sin egen følelse af et selv. Hmm

Jeg fortsætter med at observere mekanismerne og ser om jeg kan komme tættere på hvor og hvad jeg er.

------------------------------------------------------------------------------------------

Sendt: juni 22nd, 2012, 11:00 pm
Fra: Ingen
Til: Cubic77
Jeg forstår bare stadig ikke mekanismen bag når "jeg" vælger at tænke på en lyserød elefant.
Der kommer bare et eller anden impuls som "Nu skal jeg tænke på noget meget usandsynlig til at bevise at jeg kan beslutte noget" som reaktion på vores dialog.
som udløser tanken "lyserøde elefant" og bagefter "jeg har besluttet at tænke".
Det er ikke altid nemt at gennemskue trigger-mekanismen. Men du kan observere som "jeg tænker" "jeg hører" "jeg griner" kommer altid efter hændelsen.

Jeg kan godt lide billedet af tanker som skyer, som flyver fra en hjerne til den næste, blever afspillet og "prøver" at sætte sig fast - hjernen som økosystem. De tanker som passer til "dine" tidligere, arvede eller lærte tankemønstre, få lov at blive spillet igen og igen og flyver viderer til andre hjerner. Dem som ikke "giver mening" lige nu forsvinder bare.
Nogle gange kombinerer tanker sig på en sær måde, det kalder man så kreativ, eller intelligent, eller dum. Det bliver tilskrevet den imaginære tanke-tænker, og det udløser igen følelser og tanker.
Så logisk set kan den stemme jo ikke være mig men bare endnu en tanke. Er jeg så det der alligevel observerer stemmerne/ tankerne?
Behøver der at være en ekstra "observatør?" En klump som sidder der og lytter til alle de tanker? Eller er en tanke ikke allerede bevidst når den opstår? Behøver der at være en "tænker" af tankerne? Eller er det bare en sproglig konvention?
Eller er det bare et net af tanker så tykt at det danner sin egen følelse af et selv. Hmm
Lige nu i dette moment: kan du finde et jeg, som er mere en en historie?

-------------------------------------------

Sendt: juni 22nd, 2012, 11:26 pm
Fra: Cubic77
Til: Ingen
Underlig dag i dag. Som om der har været en stilstand eller i hver tilfælde en betydelig formindskning af den normale indre dialog. Flere længere perioder hvor tingene bare skete uden mærkater jeg kom på hele tiden, men ikke nogen nye sensationer. Ingen pludselig følelse af enhed med naturen eller noget lignende men bare en større stilhed. Somom noget er ved at opløses eller udviskes.

Jeg kan ikke finde noget bag ved tanken om et jeg. Det er rigtigt at jeg tanken er noget der kommer på som rosinen i pølseenden men "jeg" begynder at kunne se den for hvad den er.... En tanke. Der opstår stadig følelsen af jeg og tanken om jeg, men ved ikke at give dem opmærksomhed og energi så fordufter den igen.

Jeg er spændt på om stilheden fortsætter i morgen og hvad det eller bringer.

----------------------------------------------------------------------------------

Sendt: juni 23rd, 2012, 11:05 pm
Fra: Ingen
Til: Cubic77
Det lyder fint, Cubic. Men du skal ikke forvente den store vedvarende stilhed. Tankerne bliver ved med at komme, især når du heller vil have stilhed. Der er som modstand har "modhager" og holder fast på de ting som er uønsket.
Men, det du er i gang med at gøre nu er at skifte fokus fra indholdet af tankerne til mekanismen. Du møder tankerne med nysgerrihed: "hvordan vil denne tanke bevise mig nu at der findes et "jeg"?
Og de fleste tanker drejer sig om at definere jeget. For de meste er det tanker efter mønstret: "jeg er ikke godt nok".

"Følelsen af selv" kan du også godt analysere. Der er nogle "erindringer" (måske forkerte) dvs. tanker, følelsen af kroppen i rummet, og en fornemmelse af at være i live. Er der virkelig en følelse af SELV?

Har du lavet de her øvelser:
Se hvad der sker i din direkte erfaring, her og nu, uden at bruge hukommelsen:

Åben dine øjne og kig omkring. Hvad ser du? Er der et dig som ser alt det, eller er alt bare der, uden anstrengelse, af sig selv?

Når du lukker dine øjne og hører lydene, hvor er grænsen mellem dig og lyden? Er der en grænse? Er der en dig, eller er der bare lyd?

----------------------------------------------------------------------------

Sendt: juni 25th, 2012, 7:21 am
Fra: Cubic77
Til: Ingen

Hård dag i går. Efter to dages stilhed så kom stormen i går. Det rullede ind med tanker og følelser af jeg'ets utilstrækkelighed, kedsomhed, selvmillidenhed etc. I en strøm og mænge hvor jeg ikke kunne styre det. Meget svært at træde skridtet tilbage og se mekanismen.

Der var også en dybt følt sorg af en slags og tårer. Samme følelse som ved en begravelse. Samme knude i maven Havde på et tidspunkt fornemmelsen af at det var sorg for mit døende selv. Men jeg er dog ret sikker på det er der endnu.

Har det bedre her til morgen men stadig en stærk identificering med jeg. Kunne slet ikke fokusere på dine spørgsmål i går. Jeg kigger nærmere på det i dag.

-----------------------------------------------------------------------------------

Sendt: juni 25th, 2012, 8:38 am
Fra: Ingen
Til: Cubic77
Det rullede ind med tanker og følelser af jeg'ets utilstrækkelighed, kedsomhed, selvmillidenhed etc. I en strøm og mænge hvor jeg ikke kunne styre det. Meget svært at træde skridtet tilbage og se mekanismen.
Ja, nemt er det ikke. Men det lyder dog at det lykkedes dig at se hvad der sker i bagspejlet!!!!
Der var også en dybt følt sorg af en slags og tårer. Samme følelse som ved en begravelse. Samme knude i maven Havde på et tidspunkt fornemmelsen af at det var sorg for mit døende selv. Men jeg er dog ret sikker på det er der endnu.
Sorg dukker op, fornemmelsen af en knude i maven dukker op, tanker om en døende selv dukker op. Hvor er et virkelig selv i denne process?
Har det bedre her til morgen men stadig en stærk identificering med jeg. Kunne slet ikke fokusere på dine spørgsmål i går. Jeg kigger nærmere på det i dag.
Jeg synes du gøre det rigtig godt. Det kan jo tage mere end en par dage til at se igennem årtier af konditionering og hjernevask.

Glem ikke sanse-eksperimenterne! Der har du nemlig nøglen til hvad du går glip af hvis du tror på et jeg!

User avatar
Ingen
Posts: 1643
Joined: Mon Sep 19, 2011 8:39 pm
Location: Denmark

Re: Ingen hjemme

Postby Ingen » Tue Jun 26, 2012 10:21 am

Hej Cubic, har du kigget og høret om du kan finde et jeg som kigger og hører?

Du kan også ligge og føle efter med lukkede øjne hvad der er lige nu i din direkte erfaring: Hvor høj og bred er du? Hvad for en form har din krop? Hvor mærker du grænsen mellem dig og ikke-dig? Er det en lukkede grænse?

User avatar
Cubic77
Posts: 25
Joined: Sun Oct 23, 2011 7:34 am

Re: Ingen hjemme

Postby Cubic77 » Tue Jun 26, 2012 10:26 pm

Du kan også ligge og føle efter med lukkede øjne hvad der er lige nu i din direkte erfaring: Hvor høj og bred er du? Hvad for en form har din krop? Hvor mærker du grænsen mellem dig og ikke-dig? Er det en lukkede grænse?
Med lukkede øjne kan jeg kun definere min krop ud fra de kontaktflader jeg har eller oplever med andre fysiske ting. Fodsåler, ryg, numse, baglår har kontakt og definere en grænse men udad fra bryst hænder og hoved bliver det mere diffust. Lægger jeg mine hænder oven på hinanden kan jeg efter et stykke tid med lukkede øjne ikke skelne dem fra hinanden. Men jeg ved ikke rigtig hvad det betyder for mig. Når jeg skal tænke eller se den videre end det så går jeg i stå. Som en ordblind der er blevet bedt om at læse op for klassen:-) Jeg ved godt der står noget for jeg har hørt andre læse op af bogen. Jeg genkender noget af det, men alligevel kan jeg ikke gennemskue hvordan brikkerne hænger sammen, så det bliver til en sammenhængende historie.

Jeg kan godt sidde at observere at tanker kommer og går men hele observeringen og reflektteringen må jo også bare være en tanke så hvor ender det. Jeg har måske nået en form for intellektuel indsigt men ingen dybfølt frihed fra jeg'et. Hvordan kan noget som ikke eksisterer til at starte med, overbevise sig selv om at det ikke eksisterer?!


Return to “Other Languages”

Who is online

Users browsing this forum: No registered users and 1 guest